Hvad er chiafrø?

Modetrends kommer og går, men nogle af dem får alligevel fat i os i højere grad end andre. Dette gælder særligt indenfor madområdet, hvor trends skaber nyudvikling i vores kost - også på længere sigt. Én af de nuværende trends er brugen af de såkaldte chiafrø i alt fra bagværk til salater, og sundheden er også helt i højsædet, når man kigger nærmere på vidunderfrøene. Bliv klogere på de sunde chiafrø her!

Chiafrø ovenpå kiwi og skyr

Hvad er Chiafrø?

Chia-frøene, der på latin bliver kaldt for Salvia Hispanica, er en afgrøde, som først for alvor gjorde sit indtog i Danmark og resten af Europa omkring år 2013 – men den har været en central del af kosten i mange tusinde år før vores tidsregning. Faktisk var chiafrø en af de helt centrale afgrøder i det gamle Azteker-riget, hvor de, ligesom i dag, blev brugt massivt i madlavningen pga. de fantastiske egenskaber, som frøene besidder.

Chiafrø indeholder gavnlige fibre, som holder maven i gang!

Chiafrø har mange, gavnlige egenskaber, hvilket f.eks. kommer til udtryk ved et naturligt, højt indhold af omega-3. Denne centrale fedtsyre findes ellers primært i fisk, hvorfor chiafrø er fantastisk for veganere eller folk, som ikke er meget til de ellers velsmagende vanddyr. Herudover kan chiafrø også prale af at være både glutenfri og helt fri for kolesterol.

Til sidst udmærker chiafrø sig ved at have et meget højt indhold af kostfibre, der er rigtig godt for fordøjelsen, som til tider kan være udfordret af vores moderne kost. Alle disse egenskaber gør chiafrø særdeles velegnet som erstatning for glutenfyldt mel i f.eks. rugbrød og boller, ligesom de kan erstatte bulgur eller ris i en salat.

chia frø på en ske

Andre gavnlige effekter ved indtag af chiafrø

Chiafrø smager ikke blot godt – de er gode for din krops ve og vel! For eksempel menes chiafrø at kunne sænke blodtrykket hos personer med diabetes, ligesom den fantastiske mæthedsfølelse gør dem til en central del af et varigt vægttab.

Frøene evner tilmed også at trække væske til sig, hvilket du f.eks. også kan bruge til din fordel, hvis du lider meget af sure opstød. Det høje indhold af omega-3 fedtsyrer hjælper også med at forebygge diverse kredsløbssygdomme, der ligeledes er et stort problem i vores moderne samfund. Med andre ord forstår man godt, hvorfor de må chiafrø har vundet stort indpas i hele Europa!